×
Søg
Struer energi
Ring til os på telefon 96 84 22 30
Telefon 96 84 22 30 (døgnvagt)

Energipark Holstebro-Struer: Lokalt medejerskab og stærke lokale kræfter

De tre store forsyningsvirksomheder Struer Energi, Jysk Energi og Vestforsyning er i samarbejde med Skovgaard Energy gået sammen om et forslag til en stor ny hybridpark, der vil kunne dække næsten hele det private elforbrug i Struer og Holstebro Kommuner. 

Parken bliver opført efter principperne om lokalt medejerskab, og op til 40 % af parken vil blive udbudt til borgere i de to kommuner. Anparterne udbydes til kostpris. Pris, budgetter og parkens økonomi vil blive fremlagt, når den endelige godkendelse ligger klar.

 

Har du interesse i projektet, og vil du gerne modtage løbende opdateringer, kan du se mere på Energipark Holstebro-Struers hjemmeside her.

 

Sol-Maabjerg-Hjerm      Vind-Grydholt-Tvis

 

Den vedvarende grønne strøm fra både sol og vind vil udgøre ca. 138.000 MWh, svarende til privatforbruget hos ca. 34.500 husstande.  

Når kommunerne endeligt har godkendt projektet, vil parken forventeligt stå færdigopført på under 12 måneder. Vi håber dermed på, at parken er klar og igangsat i 2025.

Læs mere om projektet her.